OFte stillede spørgsmål

  • Husk at medbringe toiletpapir, opvasketabs, vaskepulver, stearinlys, viskestykke eller karklude, håndklæder og sengelinned. Der er 8 dyner i huset.

  • El-tavlen er placeret til højre for hoveddøren, og vandpumpen kan tændes ved at trykke på den sorte knap øverst på den nye tavle. Husk at slukke for vandpumpen, når huset forlades.

    Hvis en sikring går; der er 2 tavler. Den ene er keramisk, dvs. sikringerne kan ikke gå i stykker, de kan blot slå fra hvis de overbelastes. Man venter blot et øjeblik hvis sikringen har lidt overlast og så aktiverer man dem igen.

    Vandet kommer fra 72 meters dybde. Vandet der kommer ud af hanen kommer fra vores egen boring. Det kan til tider lugte en smule og det skyldes at vandet har et forhøjet jern indhold. Vandet er testet og kan uden problemer drikkes.

  • Vandvarmeren sidder på væggen i badeværelset. Den tændes ved at man trykker på knappen som sidder til højre for vandvarmeren. En rød lampe lyser når vandvarmeren er tændt.

    Vandvarmeren skal slukkes når I forlader huset.

  • Huset opvarmes med to varmeblæsere, da der ikke må tændes op i kaminerne.

  • Der er en Weber gasgrill på verandaen, og huset har også en bålplads. Husk at have vandslangen i nærheden af bålet.

    Hvis du løber tør for gas til grillen, kan du købe nye forsyninger på Shell Tanken i Eksjö eller Statoil tanken i Vetlanda.

  • Udover de faste senge, findes der to ekstra madrasser i skunken på 1. sal i det værelse, der har et lyserødt gulv.

  • Brødtekst: Køkkenet er udstyret med en opvaskemaskine og en vaskemaskine. Husk at medbringe opvasketabs (3 i 1) og vaskepulver.

  • Toilettet fungerer perfekt. Til dem der nyder at gøre det i den fri natur – er der et das i baghaven. Husk så at komme en pose i spanden og tøm den igen tak! Medbring selv toiletpapir.

  • Det nærmeste supermarked er ICA Maxi i Vetlanda, der har åbent alle ugens dage fra 10-20.

  • Det nærmeste sygehus ligger i Eksjö, og telefonnummeret er: 0381-35000. Adressen på huset er Eksjö 57594. Värne – Hylte 1:8.

  • Har I mobiltelefon, virker den bedst hvis I går ud af huset og 150 meter til venstre lidt forbi det røde hus.